Information om data fra december og kommende release for FLIS

Læs om: Data for december 2017, der nu er tilgængelige, og om hvad den kommende release 5.0 indebærer af ændringer.

FLIS-data for december har desværre været forsinket, men er nu tilgængelige på FLIS-portalen og er distribueret som datapakker.
Forsinkelsen skyldes indlæsningsfejl og efterfølgende manuelle håndteringer. Indlæsningsfejlene har betydet, at de publicerede data indeholder fejl på områderne Økonomi og Personale/fravær for alle kommuner.

Der venter nu et oprydningsarbejde i forhold til at få udbedret fejl på områderne, før indlæsning af data for januar kan igangsættes. Såfremt deadlines for dataleverancerne overholdes, forventer Netcompany ikke, at det kommer til at påvirke den planlagte igangsætning af månedsindlæsning den 14. februar.

Vi forventer, at data for januar er klar ultimo februar.

Ændringer fra FLIS 4.5 til FLIS release 5.0

Følgende ændringer forventes at ske i FLIS datagrundlaget med FLIS release 5.0. Dette er den foreløbige version. Endelig udgave udsendes 2-3 uger før release. Der kan altså forekomme ændringer og tilføjelser inden release.
 
Det er en omfattende release med en lang række ændringer. Der er ikke alene nye dataområder, hele systemet er omlagt til ny platform. Nedenstående er ikke en fyldestgørende beskrivelse af ændringerne, men skal blot henlede opmærksomheden på, hvor i datastrukturerne, der sker ændringer for at give mulighed for at estimere ændringen. Der nævnes kun ændringer i databaselagene DSAHIST og DM, hvor der sker udlæsning til datapakker samt i de kuber, som anvendes i FLIS.

Fuldstændige lister med feltbeskriveler findes i dokumenterne:

DSA-ændringer fra FLIS 4.5 til 5.0
DM-ændringer fra FLIS 4.5 til 5.0
Kube-ændringer fra FLIS 4.5 til 5.0

Disse ligger på eflis.dk. Indtil release 5.0 er de kun tilgængelige for brugere. Efter denne release vil de være offentligt tilgængelige.

Overordnet

Release 5.0 indeholder ændringer i systemfelter samt tilføjelse af dataområderne Sundhed og Beskæftigelse.

Ændringer i datagrundlag:

DSA

  • Der er tilføjet nye tabeller på DUBU2-snitfladen i forlængelse af ny DUBU-version
  • Der er tilføjet tabeller fra DFDG (01-Codelist, 02-Activity, Plan og 04 Group)
  • Der er tilføjet tabeller fra Ydelsesrefusion (Advisering og Beregning)
  • Der er tilføjet tabeller fra DREAM
  • Der er tilføjet tabeller fra KØS
  • Der er tilføjet referencedata til Beskæftigelse og Sundhed (Beskæftigelse, Sundhed, DREAM, Refusionssats)
  • Der er tilføjet nye systemfelter med prefix SYS_ på alle tabeller.

DM
Der er oprettet følgende Fact-tabeller med tilhørende dimensioner:

  • FactBeskaeftigelse
  • FactBeskaeftigelseAktivitet
  • FactDream
  • FactIndberetning
  • FactIndberetningAggr
  • FactIndberetningAggrMaaned
  • FactIndberetningAggrMaanedPerson
  • FactKøsBefolkning
  • FactKøsFinansiering
  • FactKøsMedfinansiering

Der er tilføjet et felt på FactBorger med fejlretning af bopæl ultimo måneden.

Kuber
Der er tilføjet tre nye kuber:

  • Beskæftigelse Benchmark (indeholder Ydelsesrefusions Benchmarkdata)
  • DREAM
  • Sundhed

Dertil vil komme en yderligere beskæftigelseskube, som indeholder data fra FactBeskaeftigelse og FactBeskaeftigelseAktivitet med tilhørende dimensioner

Nøgletal og definitioner
Der tilføjes 48 nøgletal på Beskæftigelse og 110 på Sundhed.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til flis@kombit.dk